Romney: Gode jobtal er ikke tegn på opsving
Foto: Jewel Samad /Scanpix
Jewel Samad /Scanpix
Som ventet ser de to amerikanske præsidentkandidater, republikaneren Mitt Romney og demokraten Barack Obama, helt forskelligt på uventet positive arbejdsløshedstal, der blev offentliggjort fredag.
Mitt Romney siger, at tallene ikke viser tegn på, at et økonomisk opsving er på vej.
- Sådan her ser et rigtigt opsving ikke ud. Der skabes alt for få job, siger Mitt Romney.
Han føjer til, at med præsident Obama ved roret fire år til, vil der ikke blive skabt flere job end i de foregående fire år.
- Med mig som præsident vil der blive skabt et virkeligt økonomisk opsving, siger Romney.
Han mener desuden, at den reelle arbejdsløshed i USA er 11 procent og ikke de 7,8 procent, som fredagens tal viser. Opgørelsen gælder for september måned og viser en nedgang i antallet af arbejdsløse fra 8,1 procent i august.
Omvendt ser præsident Barack Obama positivt på dagens tal.
- De nye tal viser, at vi er på rette vej. Økonomien fortsætter med at heles, hedder det i en erklæring fra Det Hvide Hus.
- Men det er klart, at vi skal gøre meget mere, for at bringe økonomien ud af den værste krise i siden den store depression, hedder det videre.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker