Det er, hvad den førende republikaner i opløbet om at blive partiets præsidentkandidat, Mitt Romney, håber at opnå ved tirsdagens primærvalg i staten Illinois, den demokratiske præsident Barack Obamas hjemstat.
Med en klar sejr i Illinois vil Massachusetts' tidligere guvernør næppe kunne indhentes af de tre andre tilbageværende kandidater i kampen om at udfordre Obama ved det amerikanske præsidentvalg 6. november.
Meningsmålinger giver Romney håb om, at han langt om længe kan sætte sine konkurrenter til vægs, og at en storsejr er inden for rækkevidde.
De seneste meningsmålinger giver Romney et forspring på cirka 15 procentpoint over den dybt religiøse og stærkt konservative Rick Santorum, der står til at blive nummer to.
Santorum har i de seneste dage arbejdet hårdt for at vinde i Illinois og opfordret de republikanske vælgere til at være tro over for deres "sande principper" og ikke stemme på den mere midtsøgende og moderate mormon Romney.
- Stem ikke på en moderat, blot fordi han er partiledelsens foretrukne kandidat, siger Santorum, der har overrasket ved flere af de seneste primærvalg og til stor overraskelse slog Romney i stater, hvor denne ellers var favorit.
En overraskelse synes dog udelukket i Illinois, siger iagttagere.
I løbet af de seneste dage har Romney øget sit forspring over Santorum i meningsmålingerne, og han har også lagt yderligere afstand til de to andre kandidater, Newt Gingrich og Ron Paul.
Der skal 1144 delegerede til for at blive valgt til Republikanernes præsidentkandidat på partikonventet sidst i august.
Halvvejs gennem de republikanske primærvalg har Romney samlet 516 delegerede, mens Santorum har 236 bag sig. Newt Gingrich har 141, mens Ron Paul har 66.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker