Romney-rådgivere: Obama vandt i Florida
Mitt Romneys toprådgiver i Florida antyder, at den republikanske præsidentkandidat har lidt nederlag delstaten, hvor valgresultatet fra tirsdagens amerikanske valg først ventes offentliggjort lørdag.
Den demokratiske præsident, Barack Obama, har ikke brug for en sejr i svingstaten, men hans sejr vil blive klart større, hvis han kommer til at stå som vinder.
En erklæring fra Romneys stab i Florida i avisen Miami Herald antyder, at hans hold allerede har erkendt at have tabt.
- Vi troede, at vi havde gjort, hvad vi skulle, men det er klart, at det havde vi ikke, og jeg og mange andre i staben har følelsen af, at vi undlod at gøre noget vigtigt, siger Brett Doster, som styrede valgkampagnen i delstaten.
Obamas kampagneleder, Jim Messina, siger, at han er sikker på, at Demokraterne vil blive erklæret som vindere i Florida.
Over 24 timer efter, at valgstederne lukkede over hele USA og altså også i den sydlige solskinsstat, var valgtilforordnede igen i gang med at tælle stemmer flere steder i staten.
Problemerne begyndte allerede tidligt på valgdagen, hvor der var problemer med registrering af vælgere på valgstederne. Det førte flere steder til lange køer.
Valgtilforordnede er også blevet overrasket over, hvor mange vælgere der har brevstemt.
Floridas guvernør, republikaneren Rick Scott, har givet ordre til, at alle stemmer skal tælles om i flere valgdistrikter, blandt andet i storbyen Miami.
Da optællingen blev afbrudt onsdag aften, havde Obama fået 49,87 procent af de optalte stemmer, mens Romney havde fået 49,27 procent.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde