Samtidig sejrer favoritten Mitt Romney ganske som ventet i primærvalgene i delstaterne Virginia, Vermont, Massachusetts og Idaho.
De to førende kandidater ligger dermed side om side i den såkaldte supertirsdag, hvor 10 stater stemmer om, hvem de helst ser som Republikanernes præsidentkandidat.
I Massachusetts, hvor Romney var guvernør fra 2003 til 2007, var sejren sikker. Romney løb med 72 procent af stemmerne, mens Santorum fik bare 12 procent af stemmerne med 96 procent talt op.
Romney og Santorum kunne dog ikke slå hjemmebanefavoritten Newt Gingrich i Georgia.
Resultater fra de øvrige stater kommer løbende gennem natten til onsdag dansk tid.
Vigtigst af staterne er Ohio, og her er der lagt op til en neglebider med næsten dødt løb mellem Romney og Santorum. Med 88 procent af stemmerne talt op er det blot 5000 stemmer, der skiller de to kandidater.
Ohio er traditionelt en af de vigtigste i et amerikansk valgår. Det er en såkaldt svingstat, der ofte ender med at stemme på den demokrat eller republikaner, som ender med at blive præsident.
Det var tilfældet i 2004, hvor Ohio sikrede præsident George W. Bush de afgørende stemmer mod den demokratiske præsidentkandidat, John Kerry.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned