Med over 80 procent af stemmerne optalt på Hawaii lå Romney til en sejr med 45 procent mod 25 procent til hans nærmeste konkurrent, Rick Santorum, som vandt i sydstaterne.
Hawaii har 20 delegerede at gøre godt med, og det er forventet, at Romney løber med syv af dem.
Til sammenligning blev 50 delegerede uddelt i Alabama, mens 40 blev fordelt efter valget i Mississippi.
Længere ude i Stillehavet på Amerikansk Samoa var der ni delegerede på spil, som alle gik til vinderen af valget. Og det blev altså den tidligere guvernør i Massachusetts, der tog stikket hjem i den lille ø-stat.
Hawaii har længe set ud som en sikker sejr for mormonen Romney. Delstaten har nemlig den sjette højeste andel af mormoner i en stat i USA og samtidig anses staten for at være moderat. Vælgerne stemte demokratisk ved præsidentvalget i 2008.
- Sejren viser, at Romney er den der kan appellere til et bredt spektrum af folk over hele landet, lyder det fra Romneys kampagnechef i Hawaii, Fritz Rohlfing.
Selv om Romney måtte se sig slået af både Rick Santorum og Newt Gingrich i sydstaterne, så er Romney stadig foran i det store kapløb om delegerede. Han har nu omkring 40 procent af de 1144 delegerede, der kræves for at vinde nomineringen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker