Mitt Romney støttes af 47 procent af de omkring to millioner stemmeberettigede vælgere i Florida, efter 77 procent af stemmerne er optalt, ifølge CNN.
32 procent har stemt på Newt Gingrich, mens de to øvrige kandidater, Rick Santorum og Ron Paul, står til 13 og 7 procent.
Dermed tager Romney et stort skridt frem mod målet om at blive sit partis kandidat til at udfordre præsident Barack Obama ved valget den 6. november. Desuden får han revanche for nederlaget til Newt Gingrich ved det forrige primærvalg i South Carolina.
Romney lod sig hylde af sine tilhængere, inden det endelige resultat foreligger. Hans hustru, Ann, holdt en kort tale, før hun introducerede Romney med ordene "USA's næste præsident".
Romney brugte størstedelen af sin sejrstale på at kritisere præsident Barack Obama. En strategi Newt Gingrich også tog i brug efter sin overraskende sejr i South Carolina.
- Vores modstandere håber, at en hård republikansk kampagne vil være til deres fordel, men sådan er det ikke. Primærvalgene forbereder os, og vi vinder (præsidentvalget, red.), siger Romney.
Romney betegnede Obama som en præsident, der har ødelagt den amerikanske økonomi.
- Obama vil transformere USA til noget, som vi ikke ved, hvad er. Jeg vil genetablere vores traditionelle værdier og genoprette dette lands storhed. Ønsker I det, så stem på mig, siger Romney.
Næste gang de republikanske kandidater skal til eksamen er 4. februar i staterne Nevada og Maine.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde