Rubio deltog i Mitt Romneys kampagne op til tirsdagens primærvalg i fem delstater, som Romney vandt uden problemer.
Marco Rubio, der i 2010 blev valgt ind i Senatet, mener også, at USA skal gøre mere for at hjælpe modstanderne af styret i Syrien, og han taler generelt for, at USA skal være mere aktive internationalt.
- Vi bør forberede vores allierede på, at det kan blive nødvendigt, desværre, at anvende militær magt for at forhindre Iran i at blive en atommagt, sagde han i en tale i Washington.
De amerikanske politikere bør også være rede til at gå uden om FN's Sikkerhedsråd, såfremt rådet ikke kan blive enige om at gribe ind, som tilfældet har været med Syrien, hvor Kina og Rusland flere gange har afvist at stemme for resolutioner.
- Sikkerhedsrådet er et vigtigt fora, men det er ikke uundværligt. Vi (USA, red.) kan ikke bare vende ryggen til et problem, fordi nogen medlemmer nægter at agere, sagde han.
Rubio, som er valgt i Florida og søn af en cubansk flygtning, fremhævede det uroplagede Syrien som et eksempel på behov for amerikansk indblanding.
- Regionen venter på, at USA tager teten. Gør vi ikke det, så vil USA ikke længere blive betragtet som en pålidelig partner på sikkerhedsområdet, sagde han.
Kina og Rusland fik også et par ord med på vejen. Om Ruslands præsident Vladimir Putin, siger Rubio:
- Det kan godt være han virker hård udadtil, men han ved, at han er svag.
Og om Kina:
- Her og nu vil det være dumt at regne med landet som en garant for global økonomisk og politisk frihed.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde