Det blev den iranske A Separation, der vandt Oscar-statuetten i kategorien. Det er første gang, landet har vundet ved Oscar-uddelingen. Derfor var det også en meget rørt instruktør, der gik på scenen og modtog prisen.
Asghar Farhadi måtte læse op af et stykke papir, da han takkede for prisen, som han mente var hele Irans.
- Mange iranere verden over ser på os, og jeg forestiller mig, at de er meget glade, sagde han og fortsatte:
- Jeg er stolt af at dedikere denne pris til folket i mit land. Et folk, som respekterer alle kulturer. Mange tak.
Filmen handler om et iransk par, der vil skilles. Ud over flotte anmeldelser har filmen indkasseret en Golden Globe for bedste udenlandske ikke-engelsksprogede film samt Guldbjørnen ved filmfestivalen i Berlin sidste år.
Iran har før været nomineret i kategorien med filmen Children of Heaven fra 1998. Sidste år var det danske Susanne Bier, der vandt prisen i kategorien for sit drama Hævnen.
Octavia Spencer vandt prisen for bedste kvindelige birolle ved årets Oscar-show for sin præstation i filmen The Help.
Hæderen til den bedste mandlige birolle gik til Christopher Plummer for sit skuespil i Beginners.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker