Udenrigsminister Lene Espersen (K) glæder sig over et tilsyneladende veloverstået parlamentsvalg i Irak, som både bød på en "meget livlig" valgkampagne og en høj deltagelse i selve afstemningen søndag.
- Et stort antal irakere mødte frem til valgstederne og trodsede de meningsløse terrorangreb, der desværre fandt sted mange steder, udtaler Lene Espersen.
Hun glæder sig over, at det ikke lykkedes for de voldelige grupper at "afskære irakerne i at benytte deres demokratiske rettigheder".
Udenrigsministeren mener desuden, at valgdeltagelsen bekræfter irakernes "oprigtige vilje til en demokratisk udvikling og til forandring".
- Jeg finder det overordentligt positivt, at alle grupper i det irakiske samfund tilsyneladende har deltaget i valget. Det kan skabe grobund for yderligere forsoning i Irak, siger Lene Espersen, der glæder sig til at samarbejde med den nye irakiske regering.
Det er anden gang nogensinde, at irakerne har haft mulighed for at stemme til det nationale parlament, og valget i år er på flere måder anderledes end i 2005.
Irakerne kunne denne gang stemme på både personlige kandidater og partilister, der for første gang var åbne for vælgerne.
For fem år siden boykottede sunnimuslimerne desuden valget, mens de i år angiveligt mødte talstærkt frem.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde