Store mængder rotter har tygget sig igennem kæmpe græsarealer i det nordlige Kina, hvor myndighederne nu tager kampen op med rotteplagen.
Udbredelsen af rotter har medført, at der er huller i græssletterne i et område i Det Indre Mongoliet på 65.000 kvadratkilometer. Det er nogenlunde samme størrelse som Sri Lanka, skriver den statslige kinesiske presse.
Hullerne betyder, at hyrderne, der passer deres dyr til hest, har besvær med at ride, fordi hestene snubler i rottehullerne.
Myndighederne har indledt en omfattende kampagne for at slippe af med rotterne ved at lægge gift ud i de rotteinficerede græsarealer.
Årsagen til, at antallet af rotter er eksploderet, menes at være, at vejret i området er blevet varmere. Desuden er græsområderne blevet "overgræsset", og det passer ifølge avisen Folkets Dagblad rotter godt, da de foretrækker at leve i kort græs.
Desuden er bestanden af rovdyr som ræve, ørne og slanger faldet drastisk. Det skyldes blandt andet forurening, herunder brug af pesticider.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde