Svensk politi mener, at en eller flere af de personer, der deltog i storrøveriet i Stockholm, har gennemgået militær træning og muligvis har en militær baggrund.
- Det er en kompliceret logistik. Det er ikke alle, som kan komme op og ned i en helikopter på den måde, som det skete der. Det kræver næsten en uddannelse som jægersoldater og kendskab til militære operationer, siger kilder i det svenske politi til nyhedsbureauet TT.
Den person, der fløj helikopteren, behøver ikke nødvendigvis at være i besiddelse af et civilt certifikat, men kan have erfaringer fra militære øvelser i Sverige eller i udlandet, anfører kilderne og påpeger videre, at kun få personer har den nødvendige logistiske kompetence til at sætte en sådan operation i værk.
Det svenske politi arbejder på håndtryk for at får klarlagt, hvem der er på fri fod af de kriminelle, som menes at have den nødvendige kompetence.
Samtidig er der fokus på, at røverne havde kendskab til værdidepotet.
- Der kræves altid en insider ved forbrydelser af denne type. Men det er intet problem, da der altid er nogen, som har arbejdet sådanne steder. Men de opdages for sent, siger politiprofessor Leif Persson.
Han mener, at der kan have været omkring en milliard kroner på værdidepotet.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned