Røvere snupper Kardashians smykker for millioner i Paris
Reality-stjernen Kim Kardashian er blevet berøvet for flere millioner euro, fortæller fransk politi.
Fem bevæbnede mænd forklædt som politifolk trængte natten til mandag ind i en luksuslejlighed i Paris og truede realitystjernen Kim Kardashian til at udlevere sine værdigenstande.
- Hun er meget rystet, men fysisk er hun uskadt, siger en talsperson ifølge nyhedsbureauet AFP.
Politiet fortæller, at Kardashian fik stjålet smykker for et meget stort beløb.
- Tabet løber op i flere millioner euro, hovedsageligt smykker. Det totale beløb er endnu ikke fastsat, siger politiet.
Kim Kardashians mand, rapperen Kanye West, besluttede at afbryde en koncert ved Meadows Festival i New York, da han blev informeret om røveriet mod sin hustru i den franske hovedstad.
Hun er i øjeblikket i Paris, hvor hun deltager i byens modeuge.
Den 35-årige stjerne havde forinden vakt opsigt ved at optræde uden makeup, skriver nyhedsbureauet AFP.
Hun var indlogeret i en luksuslejlighed ved Madeleinekirken, der ligger centralt i byen tæt på Place de la Concorde og Operaen.
Kim Kardashian har fyldt meget i sladderblade verden over, siden hun for ti år siden optrådte i realityshowet "Keeping Up with the Kardashians".
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker