Juletræet står solidt ved Basil-katedralen i Moskva i disse - noget mere solidt end rublen. Foto: Misha Japaridze/AP/POLFOTOMisha Japaridze/AP/POLFOTO
Den russiske valuta stiger og falder i kurs forud for Ruslands præsident, Vladimir Putins, tale til russerne.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Kursen på den russiske rubel steg fra morgenstunden med næsten tre procentpoint mod dollaren og næsten fire procentpoint over for euroen.
Men ifølge Reuters er rublen efterfølgende faldet med tre procent over for dollaren og to procent over for euroen.
Elevatorkursen sker forud for et pressemøde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, der senere torsdag formiddag holder sin årlige tale til nationen, og den ventes blandt andet at omhandle rublens dramatiske fald den seneste tid.
Samtidig ventes det, at Putin vil tale om Ruslands øvrige økonomiske problemer.
Ifølge nyhedsbureauet Ria Novosti forbereder den russiske regering en lov, der skal sende ekstra finansiering til den skrøbelige russiske banksektor.
Annonce
Ifølge Reuters er der tale om en økonomisk pakke på op mod 1000 milliarder rubler, hvilket svarer til knap 100 milliarder danske kroner.
Rublen har været på en alvorlig rutsjetur de seneste dage. Alene i denne uge er rublen blevet 20 procent mindre værd over for den amerikanske dollar. Set over hele året er rublen faldet med 45 procent. Den styrtdykkende rubel har vakt bekymring.
I mandags forsøgte den russiske centralbank med en kæmpe rentestigning - til 17 procent fra 10,5 procent - at sætte en stopper for rublens nedtur. Og samtidig købte centralbanken ifølge AFP rubler op for to milliarder dollar.
Men det virkede ikke, og det bliver dyrere og dyrere for russerne at købe ind, og samtidig rammer det den russiske økonomi hårdt.
Turbulensen omkring rublen gør, at udenlandske selskaber, der sælger varer til russerne, træder på bremsen.
Eksempelvis er det ikke længere muligt for russere at købe en iPhone eller andre produkter fra Apple via det amerikanske selskabs onlinebutik i Rusland.
Putins tale ventes at gå i gang torsdag formiddag klokken 10.
Juletræet står solidt ved Basil-katedralen i Moskva i disse - noget mere solidt end rublen. Foto: Misha Japaridze/AP/POLFOTOMisha Japaridze/AP/POLFOTO
Rublen hopper og danser før Putins årstale Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie