Rudd taget i ed som Australiens nye premierminister
Kevin Rudd er torsdag formiddag lokal tid taget i ed som premierminister i Australien. Den 55-årige Rudd vender dermed tilbage til den øverste politiske post i landet.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Fra december 2007 til juni 2010 stod han også i spidsen for regeringen. Men han blev væltet af sit eget parti, der satte Julia Gillard i spidsen for arbejderpartiet Labor.
Magtskiftet kommer efter endnu et opgør og kampvalg om formandsposten i partiet onsdag. Her slog Rudd Julia Gillard med 57 stemmer mod 45. Dermed kommer han til at lede partiet under den kommende valgkamp.
Rudd er mere populær i meningsmålingerne end Gillard, og mange venter derfor, at Labor vil få et bedre valg med ham som frontfigur. Efter planen skal valget finde sted til september. Det kan dog blive fremskyndet med Rudd ved roret.
Gennem hele sin periode som premierminister har der været blæst om Julia Gillard. Mange mente, at hun var kommet til magten ved at stikke sin rival i ryggen i et magtopgør i juni 2010, og hun er samtidig blevet beskyldt for løftebrud.
Gillard var landets første kvindelige premierminister, og mens hun ikke mener, at det var hele grunden til hendes lave popularitet, siger hun, at hendes køn har haft "nogen" indflydelse.
Annonce
- Jeg er overbevist om, at det bliver nemmere for den næste kvinde og den næste kvinde efter hende, sagde hun, da hun meddelte sin afgang onsdag.
Gillard er senest stærkt kritiseret for at bruge sit køn efter et billede i magasinet Women's Day, hvor hun ses i færd med at strikke en kænguru som barselsgave til prins Williams og hertuginde Catherines barn.
Hun har ellers tidligere beskyldt oppositionskoalitionen for sexisme.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned