Rugemødre skal redde udrydningstruet næsehorn
Najin og Fatu, de to eneste tilbageværende hvide næsehorn af den særlige nordlige art. De er datter og barnebarn af Sudan, der var den sidste kendte han af rasen, som forskere nu håber at kunne redde ved hjælp af kunstig befrugtning og rugemødre. Foto: Tony Karumba/Ritzau Scanpix
Tony Karumba/Ritzau Scanpix
Målet er, at det første hvide næsehorn af den nordlige art bliver født inden for tre år, siger forsker.
Den særlige nordlige art af det hvide næsehorn er formelt udryddet, efter at den sidste han døde i et reservat i Kenya i marts, men tyske forskere håber, at de kan forhindre artens udryddelse.
Der er i dag kun to kendte individer af arten tilbage, efter at hannen Sudan døde i reservatet Ol Pejeta i Kenya i for godt tre måneder siden.
De to tilbageværende individer er begge ufrugtbare hunner og nedstammer begge fra Sudan.
- Det er vores mål, at det første hvide næsehorn af den nordlige art bliver født inden for tre år, siger Thomas Hildebrand, der forsker ved Leibniz-instituttet i Berlin.
- Da næsehorn er drægtige i 16 måneder, har vi lidt mere end et år til resultatet af en vellykket insemination, siger Hildebrand.
Forskerne har ved hjælp af en ny metode fået befrugtede næsehorns-æg til at gro i reagensglas.
De er blevet befrugtet med sæd, der har været nedfrosset, fra den særlige nordlige art af det hvide næsehorn. Æggene stammer fra den sydlige art af det hvide næsehorn.
Æggene er hentet fra næsehorn i europæiske zoologiske haver, hvor forskerne har anvendt et to meter langt specielt udviklet rør.
Forskerne håber nu at hente æg fra de to tilbageværende hvide næsehorn af den særlige nordlige art - Najin og Fatu - som er datter og barnebarn af Sudan.
Indtil videre er det uklart, hvorvidt de får tilladelse til at hente æg fra Njin og Fatu i Kenya. Proceduren kræver, at næsehornene er fuldt bedøvede i to timer, og dette er ikke ufarligt for de sidste to eksemplarer af arten.
.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet