Rumænien fejrer 30-året for Ceausescus fald
Søndag fejrer Rumænien, at det er 30 år siden, at landets kommunistiske leder faldt, og at landet indførte demokrati. Foto: Daniel Mihailescu/Ritzau Scanpix
Daniel Mihailescu/Ritzau Scanpix
Søndag er det 30 år siden, at et folkeligt oprør i Rumænien tvang den enerådige Nicolae Ceausescu fra magten.
I december 1989 blev Rumænien rystet af ti dages voldsomme protester, som medførte faldet af den brutale kommunistiske leder Nicolae Ceausescu.
Søndag fejrer Rumænien således 30-året for landets demokrati.
Protesterne begyndte i 1989 i byen Timisoara i den vestlige del af landet og spredte sig derfra til hovedstaden Bukarest.
Det medførte, at Nicolae Ceausescu måtte flygte fra hovedstaden den 22. december.
Ceausescu og hans kone, Elena, blev efterfølgende anholdt, og de blev begge henrettet 25. december. Flere end 1000 mennesker blev dræbt under protesterne - før og efter Ceausescus død.
Den seneste uge har rumænerne fejret 30-års jubilæet, der ledte op til Ceausescus fald.
Allerede søndag 15. december blev fejringen indledt med en fredsmarch gennem Timisoara.
Hundredvis af rumænere vandrede under marchen til den kirke, hvor en præst ved navn Laszlo Tokes i 1989 blev fyret, efter at han havde kritiseret Ceausescu.
Det var bortvisningen af præsten, der satte gang i protesterne, som i sidste ende medførte faldet af det kommunistiske styre, efter at Jerntæppet var begyndt at slå sprækker allerede i foråret samme år.
- Jeg kunne ikke forestille mig, at folk ville reagere på min opfordring. At de ville komme til min kirke og udtrykke deres solidaritet, siger præsten Laszlo Tokes, der nu er 67 år.
- Denne solidaritet udviklede sig til en protestbevægelse mod det kommunistiske regime.
På en mindetavle i kirken står der på både rumænsk, ungarsk, tysk og serbisk. som er de sprog, der tales i Timisoara: "Revolutionen, der afsluttede diktaturet, begyndte her".
Under fredsmarchen sidste søndag genlød protestbevægelsens 30 år gamle slogan igen i byens gader: "I dag i Timisoara, i morgen i hele landet".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned