Nastase, som nægter sig skyldig, har appelleret dommen og er på fri fod, mens appelsagen kører. Hvis appeldomstolen stadfæster højesterettens afgørelse, bliver Nastase den første tidligere premierminister, der sendes i fængsel i Rumænien efter omvæltningerne i 1989.
Ifølge anklagemyndigheden kanaliserede Nastase et beløb svarende til omkring 11 millioner kroner over i sin egen valgkamp, da han stillede op til præsidentvalget.
Pengene var kommet ind fra et arrangement, som en statslig byggeinstans stod bag.
Dommen er en milepæl i et land, der tidligere har fået skarp kritik af EU for ikke at gøre tilstrækkeligt for at rydde op i korruption og bestikkelse.
Problemet er en del af årsagen til, at EU ikke vil lukke Rumænien og dets naboland Bulgarien ind i Schengensamarbejdet.
Adrian Nastase, som var premierminister fra 2002 til 2004, blev frifundet for en anden anklage i sidste måned. Han er desuden anklaget i endnu en sag om korruption, hvor han ligeledes afviser at have gjort noget forkert.
Iagttagere siger, at Rumænien kan sende et tydeligt signal om, at landet gør noget ved korruptionen, hvis de sender en fremtrædende politiker som Nastase bag tremmer.
Men selv om det er lykkedes anklagere at få dømt nogle politikere, bliver straffene ofte gjort betingede, eller også kan de sigtede være på fri fod i lange perioder, mens de venter på, at deres appelsager bliver afgjort.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde