Rumænsk præsidentvalg

Offentliggjort Sidst opdateret

* Første runde af præsidentvalget i Rumænien fandt egentlig sted i november sidste år, men blev annulleret på grund af mistanke om russisk indblanding. Det betød samtidig, at Calin Georgescu fra den ydre højrefløj, som klarede sig bedst ved valget, blev udelukket fra at stille op igen.

* Derfor er det søndag en ny første valgrunde, der finder sted. Hvis der ikke er en klar vinder med over 50 procent af stemmerne i første valgrunde, finder en anden valgrunde sted 18. maj.

* De tre kandidater, der ligger bedst til, er:

- 38-årige George Simion fra den ydre højrefløj er leder af landets næststørste parti og ligger til omkring 30 procent af stemmerne. Han er kritisk over for EU's lederskab og er imod at yde militær støtte til Ukraine.

- 65-årige Crin Antonescu står til omkring 22 procent af stemmerne og er som kandidat støttet af det socialdemokratiske og det nationalliberale parti, som begge sidder i regeringen. Han går ind for øget støtte til Ukraine og er tilhænger af Nato og EU.

- 55-årige Nicusor Dan står til 20 procent af stemmerne og er i gang med sin anden periode som borgmester i Rumæniens hovedstad, Bukarest. Han stiller op som uafhængig og er også stor tilhænger af Rumæniens medlemskab i EU og Nato.

Kilde: Reuters.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.