Årets sidste rumfærgemission er i gang. Mandag kl. 20.28 dansk tid blev rumfærgen Atlantis som planlagt opsendt fra Cape Canaveral i Florida.
Om bord på Atlantis er seks astronauter og godt 13,6 ton udstyr og materiel, der skal fragtes op til ISS, den permanente rumstation, som er i kredsløb om Jorden.
Atlantis skal være i rummet i 11 dage, og der er planlagt tre rumvandringer, hvor astronauter blandt andet skal installere antenner og udskifte en iltbeholder på rumstationen.
Det er den sidste tur med rumfærgen, som Nasa, den amerikanske rumadministration, har planlagt i år.
Næste år er der planlagt fem rumfærgemissioner, og det bliver de sidste, inden rumfærgerne tages ud af drift.
Nasa arbejder på en afløser for rumfærgerne. Det er de såkaldte Orion-rumkapsler, der ifølge Nasas planer ikke alene skal flyve til ISS, men også til Månen.
Men indtil Orion-kapslerne er klar, vil ISS være afhængig af russiske fartøjer, og det franske nyhedsbureau AFP påpeger, at præsident Barack Obama på denne baggrund muligvis vil forlænge det 30 år gamle rumfærgeprogram.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde