Rumfartøj afslutter testmission: Nu venter Mars
Rumkapslen Orion er landet i Stillehavet. Nasa er et skridt nærmere en bemandet flyvning til Mars.
Det amerikanske rumfartøj Orion er klokken 16.29 dansk tid landet i Stillehavet efter en næsten fire en halv time i kredsløb om Jorden.
Det er en testmission, som skal føre til den første bemandede flyvning til Mars.
Forinden var Orion fløjet ind i Jordens atmosfære med 30.000 kilometer i timen.
Testflyvningen skulle blandt andet vise, at rumkapslens varmeskjold er i stand til at modstå den voldsomme varme, der udvikles, når fartøjet rammer Jordens atmosfære. Varmeskjoldet kan klare over 2000 grader.
Orions rejse gik 5800 kilometer ud i rummet. Den konisk formede kapsel er konstrueret til at bringe mennesker til planeten Mars inden for en årrække.
Rumkapslen Orion ligner Apollo-kapslerne, der blev brugt under månelandingerne for mere end 40 år siden.
Den er bare dobbelt så stor og endnu mere teknisk avanceret end de gamle Apollo-fartøjer.
- Siden rumfærgeprogrammet sluttede (i 2011), har vi ikke haft denne følelse - at opsendelsen af et amerikansk rumfartøj fra amerikansk jord er begyndelsen på noget nyt, sagde Mike Sarafin, der er chef for Nasas rumflyvninger torsdag.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet