USA opsender fredag et soldrevet rumfartøj med navnet Juno, som skal på en fem år lang rejse til Jupiter - den største planet i solsystemet.
Det ubemandede satellit-observatorium til cirka 5 milliarder kroner vil blive skudt ud i rummet på toppen af en Atlas 4-raket.
Opsendelsen fra Cape Canaveral i Florida er planlagt til klokken 17.34 dansk tid.
Rejsen til Jupiter vil vare fem år. Distancen er 2800 millioner kilometer.
- Hvis vi ønsker at gå tilbage i tiden og forstå, hvor vi kom fra, hvordan planeterne blev skabt, så gemmer Jupiter på hemmeligheden, siger rumeksperten Scott Bolton.
Når Juno når frem i 2016, vil det gå i kredsløb over Jupiters poler. Det er ikke lykkedes før.
Med på det ubemandede Nasa-togt er et avanceret dansk stjernekamera, som spiller en nøglerolle for missionens succes. Det er konstrueret i København, hvor omkring 15 medarbejdere gennem to år har arbejdet på at perfektionere kameraet.
Nasa håber med Juno at kunne finde ud af, hvor meget vand, der er på Jupiter, og om den har en egentlig kerne, eller om den består af gas hele vejen igennem.
Den amerikanske rumadministration har tidligere sendt rumfartøjer omkring og forbi Jupiter. I 1989 opsendte Nasa Galileo, der fire år senere endte sine dage på Jupiter efter at have været i kredsløb.
Andre fartøjer som Voyager 1 og 2, Ulysses og New Horizons har fløjet forbi planeten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker