Rumsonde når komet efter rejse på 10 år
Den europæiske rumsonde Rosetta har efter en 10 år lang mission nået sit mål, kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Det oplyser Det Europæiske Rumagentur, ESA.
- Vi er ved kometen, lød det onsdag formiddag fra Sylvain Lodoit, der står i spidsen for operationen.
At Rosetta er ved kometen, betyder i praksis, at den er cirka 100 kilometer væk. Her skal den i nogle måneder nærstudere 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, før den 11. november sender landingsfartøjet Philae ned på kometens overflade.
Det bliver første gang nogensinde, at et menneskeskabt objekt foretager en blød landing på en kometkerne.
Missionens formål er at skaffe ny viden om dannelsen af solsystemet og undersøge, hvilken rolle kometer har haft med at forsyne Jorden med vand og måske endda liv.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker