Forfatter Salman Rushdie har levet med trusler mod sit liv siden 1989, hvor præstestyret i Iran udstedte en dødsdom mod ham i form af en fatwa og opfordrede til, at han blev slået ihjel. Årsagen var Rushdies bog "De Sataniske Vers", som præstestyret anså for at være blasfemisk. (Arkivfoto). Foto: Joel Saget/Ritzau Scanpix
Hadi Matar nægter sig skyldig i anklager om overfald og drabsforsøg, meddeler hans advokat i grundlovsforhør.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den formodede gerningsmand bag angrebet på forfatteren Salman Rushdie, Hadi Matar, nægter sig skyldig i anklager om overfald og drabsforsøg.
Det oplyser hans advokat på hans vegne under et grundlovsforhør ved en domstol i delstaten New York lørdag aften dansk tid.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Hadi Matar var også selv til stede i retslokalet. Han var iført en sort og hvid heldragt og en hvid ansigtsmaske. Han havde hænderne i håndjern, skriver AP.
Tidligere lørdag oplyste den lokale anklagemyndighed i Chautauqua i delstaten New York, hvor angrebet skete fredag, hvad sigtelserne mod den 24-årige lyder på.
Annonce
- Den ansvarlige bag angrebet i går, Hadi Matar, er nu blevet formelt sigtet for drabsforsøg og overfald, skriver anklager Jason Schmidt i en meddelelse.
- Han blev fremstillet for en dommer på de sigtelser i aftes og varetægtsfængslet uden mulighed for løsladelse mod kaution.
Politifolk holder vagt ved den bygning i Fairview i New Jersey, hvor den formodede gerningsmand bag angrebet på Salman Rushdie bor. Foto: Eduardo Munoz/Reuters
Den formodede gerningsmand blev anholdt umiddelbart efter angrebet. Han er 24 år og fra byen Fairview i New Jersey.
Forbundspolitiet FBI har ransaget hans bolig i Fairview.
Anklager Jason Schmidt tilføjer, at politiet i både New York og New Jersey arbejder på at finde ud af, hvordan angrebet blev planlagt og forberedt.
Efterhånden som efterforskningen skrider frem, kan der komme flere sigtelser mod den 24-årige.
Rushdie blev stukket i halsen og overkroppen under et foredrag. Efter flere timer på operationsbordet ligger den britisk-indiske forfatter nu i respirator. Hans tilstand betegnes som alvorlig.
Han kan ikke tale, har lægerne oplyst. Hans agent har meddelt, at nerverne i Rushdies ene arm er beskadiget, at hans lever ligeledes blev ramt, og at han formentlig vil miste et øje.
Det er endnu uklart, hvad motivet bag angrebet var.
Men Salman Rushdie har i årevis haft en fatwa hængende over hovedet efter udgivelsen af bogen "De Sataniske Vers", som mange muslimer fandt stødende og blasfemisk.
Annonce
Det var Irans præstestyre, der i 1989 udstedte en dødsdom over ham i form af en fatwa.
Siden da har Rushdie tilbragt mange år i skjul og under politibeskyttelse.
Kilder inden for politiet siger til tv-stationen NBC's redaktion i New York, at Hadi Matar har udvist sympati for yderliggående islam og for Irans elitestyrke, Revolutionsgarden.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker