De hidtil hemmeligholdte russiske arkiver over begivenhederne i Katyn-skoven i 1940 offentliggøres.
Statsarkivet i Moskva meddeler, at præsident Dmitrij Medvedev har beordret, at Katyn-arkiverne skal gøres offentlige, sådan som polakkerne har krævet i årevis.
Det kan bidrage til større kendskab til, hvad det var, der skete i Katyn-skoven i det vestlige Rusland i 1940. Det var her, at anslået 22.000 polske officerer, forfattere og embedsmænd blev myrdet af russiske soldater på ordre af den daværende sovjetiske diktator, Josef Stalin.
Denne massakre har siden da været gift for forholdet mellem Polen og Rusland.
Senest blev sårene fra dengang brudt op den 10. april, da Polens præsident, Lech Kaczynski, og 95 andre ledende polakker, herunder centralbankchefen, præsidentens kone og en række militære ledere, mistede livet, da deres fly styrtede ned under indflyvningen til Smolensk i det vestlige Rusland.
Den polske ledelse var på vej for at deltage i en mindeceremoni i forbindelse med 70-års-dagen for massakren i Katyn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker