Rusland advarer Putins kritikere mod protester
Russiske anklagere har tirsdag udsendt en advarsel til en fremtrædende kritiker af præsident Vladimir Putin. De har meddelt ham, at hans venstrefløjshandlinger er et brud på landets lovgivning.
Moskva bys anklagemyndighed har undersøgt Venstre Front for ekstremisme. Myndigheden hævder, at bevægelsens vedtægter er i strid med loven, fordi det ikke fremgår, hvad dens formål er, og hvordan den er finansieret.
Anklagemyndigheden siger, at Venstre Front har frist indtil 28. januar til at få løst dets lovovertrædelser.
Russiske myndigheder har i den senere tid ved hjælp af teknikaliteter lukket flere bevægelser og organisationer, der stiller sig kritisk over for myndighederne.
Lederen af Venstre Front, Sergei Udaltsov, nedtoner truslen mod bevægelsen.
- De undersøgelser, som anklagemyndighedens kontor i Moskva har gennemført, viser, at Venstre Front ikke har foretaget nogen væsentlige lovbrud, siger Udaltsov.
Han tilføjer, at nogle af anklagemyndighedernes krav var uberettigede, og at han ville henvende sig til advokater for at få hjælp.
I sidste måned blev Udaltsov anklaget for at stå bag en masseoptøjer, efter at den nationale tv-kanal NTV i et smædefuldt dokumentarprogram beskyldte Udaltsov og andre aktivister for at planlægge et oprør mod Kreml, betalt af en georgisk politiker.
Udaltsov blev ikke anholdt, men er fortsat underlagt rejserestriktioner. Kritikere siger, at undersøgelsen er et led i Kremls hårde linje mod oppositionen, efter at Putin i maj er vendt tilbage til en tredje præsidentperiode efter hidtil usete protester forrige vinter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker