Rusland afviser Nato-udmelding: Der er ingen beviser
Observationer af russiske soldater ind over grænsen til Ukraine har ikke noget på sig, siger ministerium.
Meldinger fra Natos øverste militære kommandør om, at russiske soldater har krydset grænsen til det østlige Ukraine de seneste dage, afvises af forsvarsministeriet i Moskva.
Ifølge ministeriets talsmand generalmajor Igor Kanosjenkov "var og er der ingen beviser" for en sådan påstand.
- Vi er holdt op med at bekymre os om ubegrundede udtalelser fra Natos øverstkommanderende general Philip Breedlove om, at han ser russiske militærkolonner, som angiveligt skulle have invaderet Ukraine, siger Igor Kanosjenkov til russiske nyhedsbureauer.
Tidligere onsdag sagde Natos øverstkommanderende, general Philip Breedlove, at forsvarsalliancen har observeret kolonner af kampvogne og artilleri og kampstyrker krydse grænsen til Ukraine.
Observationerne stemmer overens med dem, som Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde, OSCE, har kommunikeret de seneste dage med den undtagelse, at observatørmissionen ikke har udtalt sig om soldaternes nationalitet.
- Over de seneste to dage har vi set de samme ting, som OSCE rapporterer. Vi har set kolonner af russisk udstyr, primært russiske kampvogne, russisk artilleri, russiske luftforsvarssystemer og russiske kamptropper, der bevæger sig ind i Ukraine, fortæller Breedlove.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet