Rusland anklager hacker-eksperter for forræderi
Ifølge visse rapporter kan anholdelserne af tre russiske hackere være knyttet til beskyldningerne om, at Rusland skulle står bag hackerangreb i USA under præsidentvalgkampen. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Tre hackerspecialister er blevet anholdt og beskyldt for forræderi i Moskva.
Rusland har anholdt tre hackere, som anklages for forræderi og for at arbejde for amerikanske interesser.
To af de anholdte er tidligere hacker-eksperter fra den russiske efterretningstjeneste FSB, mens den tredje er fra et privat firma, som arbejder med sikkerhed på internettet. Det oplyser en advokat i den russiske hovedstad til BBC.
De tidligere FSB-agenter Sergej Mikhailov og Dmitrij Dokutjajev samt en ledende medarbejder fra antivirus softwarefirmaet Kaperskij, Ruslan Stojanov, bliver anklaget for at have arbejdet for amerikanske interesser.
Ifølge visse rapporter kan anholdelserne af dem være knyttet til beskyldningerne om, at Rusland skulle står bag hackerangreb i USA under præsidentvalgkampen.
Navnene på de sigtede i sagen er blevet oplyst af Ivan Pavlov. Han er en advokat, der repræsenterer den ene af de tre mænd.
Russiske medier oplyser, at Mikhailov, som tidligere var vicechef i FSB's cyber-sikkerhedstjeneste, blev anholdt i meget dramatisk stil og blev ført ud med en pose over hovedet.
Der er ikke offentliggjort officielle detaljer om de opsigtsvækkende anholdelser.
Præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, afviser, at anholdelserne er relateret til de hackerangreb, som russerne er blevet beskyldt for at have stået bag i USA, men som de nægter at have kendskab til.
Ifølge amerikanske efterretningstjenester lækkede russiske agenter materiale, som de fik fra Demokraternes Nationale Komité.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker