Rusland bekræfter kovending: Vi snakker gas med Ukraine
Repræsentanter for Ukraine, Rusland og EU ventes lørdag i den ukrainske hovedstad, Kijev, at holde endnu et møde i de svære og yderst presserende gasforhandlinger mellem Moskva og Kijev.
Mandag udløber den seneste frist, som russerne har sat for betaling af Ukraines samlede gasgæld til Rusland, ellers lukker russerne for gassen.
Rusland sagde ellers fredag, at man ikke havde planer om at mødes inden tidsfristens udløb, men lørdag lyder der nye toner fra det russiske gasselskab Gazprom.
- Vi er klar til at søge et kompromis, men det er nytteløst at lægge pres på os, siger Gazproms talsmand, Sergej Kuprijanov.
Kuprijanov bekræfter, at Gazprom gør sig klar til en ny runde gasforhandlinger i Kijev.
Tidligere lørdag sagde en ukrainsk regeringskilde, at man allerede havde fået bekræftet, at "repræsentanter fra EU kommer, og "afventer bekræftelse fra russisk side."
Ukraine sagde fredag, at man er klar til at acceptere en kompromisaftale med Rusland om prisen på russiske gasleverancer. Rusland har endnu ikke reageret på forslaget.
Kompromisset, som er bragt på banen af EU, ligger på 326 dollar for 1000 kubikmeter naturgas.
EU's energikommissær, Günther Oettinger, har fungeret som mægler i konflikten.
Gasforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland er yderligere besværet af, at de to lande er i konflikt omkring oprøret i det østlige Ukraine og russernes annektering af Krim-halvøen.
Regeringen i Kijev beskylder Rusland for at støtte de prorussiske separatister, som har erklæret uafhængighed fra Ukraine i regionerne Donetsk og Lugansk.
Rusland næsten fordoblede prisen for gas til 485 dollar, efter at Ukraines russiskvenlige præsident, Viktor Janukovitj, blev væltet i februar.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker