Det russiske udenrigsministerium beskyldte onsdag USA for at have "bortført" en russisk pilot, som er blevet deporteret fra den vestafrikanske stat Liberia i forbindelse med en sag om kokainsmugling.
Syv personer, heriblandt russeren, blev anholdt 28. maj i Liberia for narkotikasmugling. De blev efterfølgende deporteret til USA, efter at amerikanske narkotikabetjente, der opholdt sig i Liberia, beslaglagde 4000 kilo kokain, der angiveligt tilhørte de syv.
Deportationen af den russiske pilot, Konstantin Jarosjenko, der skete med medvirken fra de amerikanske betjente, "strider imod normerne i folkeretten", hedder det i en erklæring fra udenrigsministeriet i Moskva.
- Reelt taler vi om bortførelsen af en russisk statsborger begået af et tredje land, hedder det videre i erklæring, der kritiserer, at USA ikke informerede den russiske ambassade om fængslingen af Jarosjenko.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned