Rusland bomber 30 militante mål i Syrien
By kontrolleret af blandt andet i al Nusra Fronten er angrebet af russerne, siger arabisk tv-station.
Russiske fly gennemfører 30 luftangreb i Syrien - blandt andet mod den oprørskontrollerede by Jisr al-Shughour, oplyser tv-stationen al Mayadeen ifølge Reuters.
Byen kontrolleres af en alliance af oprørsgrupper - deriblandt jihadister i al Nusra Fronten, oplyser tv-stationen, som er baseret i Libanon.
- De russiske krigsfly gennemførte mindst 30 angreb, som var rettet mod militante, hedder det i rapporten fra tv-stationen.
En talsmand for Kreml siger, at de russiske luftangreb i Syrien er rettet mod en liste af velkendte "terrorgrupper", og at de sker efter aftale med det syriske militær. En koordinering med andre lande "er i gang og virker".
- Bombetogterne er helt finansieret af Moskva - uden bidrag fra det syriske regime, siger talsmanden.
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, afviste forud for torsdagens angreb beskyldninger om, at Moskva har bombet moderate oprørsgrupper og civile i Syrien frem for jihadister fra Islamisk Stat.
- Rygterne om, at disse luftangreb ikke var rettet mod Islamisk Stats stillinger, har ikke rod i virkeligheden, siger Lavrov, der talte til journalister i New York om konflikten efter, at han havde ført drøftelser med John Kerry, sin amerikanske modpart.
Russiske fly gennemførte onsdag 20 togter og ramte "otte Islamisk Stat mål" ifølge det russiske forsvarsministerium.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker