Rusland bomber ved uheld amerikanskstøttede styrker i Syrien
Generalløjtnant Stephen Townsend er leder af den amerikanskledet koalition imod Islamisk Stat. Derfor befinder han sig i Irak, hvor koalitionen har hovedkvarter. Foto: AP/Ali Abdul Hassan
AP/Ali Abdul Hassan
Amerikansk militær måtte bede Rusland stoppe bombning af militant gruppe i Syrien, som USA støtter.
Russiske kampfly har tirsdag bombet styrker, der er blevet støtte af USA, nær byen al-Bab i det nordlige Syrien.
Bombningerne blev stoppet, da det amerikanske militær henvendte sig til russerne og bad dem stoppe.
Det oplyser generalløjtnant Stephen Townsend, der er leder af den amerikansk støttede indsats mod Islamisk Stat, onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge den amerikanske officer troede de russiske fly, at de angreb styrker fra Islamisk Stat.
- (Tirsdag) havde vi nogle russiske fly og nogle af regimets fly, der bombede landsbyer, som de troede var under Islamisk Stats kontrol, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
På jorden var det derimod styrker fra en USA-støttet gruppe, der befandt sig i landsbyerne. Der var ifølge Stephen Townsend "enkelte" ofre.
Han tilføjer ifølge AFP, at amerikansk specialstyrker var mindre en fem kilometer fra nogle af de landsbyer, der blev bombet.
Kampflyenes angreb stoppede, efter at det amerikanske militær tog kontakt til russerne på en særlig hotline.
Den særlige linje er blevet oprettet, så de to militærstyrker kan få fat i hinanden og undgå misforståelser.
- Et par hurtige opkald blev foretaget gennem vores kanal for deeskalering, og russerne anerkendte det og stoppede bombningerne, siger Townsend ifølge Reuters.
USA og Ruslands militærstyrker i området har siden 2015 haft en direkte kontakt mellem hver parts styrker på jorden. Formålet er at undgå at støde ind i hinanden i det syriske luftrum eller angribe hinanden på jorden.
Reuters kunne ikke få en kommentar fra det russiske forsvarsministerium.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker