Rusland bruger gas som politisk våben mod Kijev
Ukraines energiminister, Juri Prodan, siger, at Kijev ikke vil tage naturgas fra rørledninger til europæiske forbrugere, hvis Rusland lukker for gassen til hans land i forbindelse med et nyt opgør om energipriser.
Rusland har mange gange beskyldt Ukraine for at stjæle fra rørledninger, som løber gennem landet, når der har været stridigheder om priser på gas. Beskydningerne bliver afvist i Kijev.
- Politisk pres er uacceptabelt, Og vi går ikke med til en pris på 500 dollar (2700 kroner) for en kubikmeter gas, siger den nye ukrainske premierminister, Arsenil Jatsenjuk, som beskylder Moskva for "økonomisk aggression."
- Rusland var ude af stand til at få Ukraine gennem militær aggression. Nu er de ved at gennemføre planer om at tage Ukraine gennem økonomiske aggression, siger han.
Jatsenjuk siger, at Ukraine er parat til at købe gas i Rusland til omkring halvdelen af den pris, som russerne forlanger, fordi dette er en "acceptabel pris."
Han siger, at Ukraine må indstille sig på, at Rusland måske snart vil enten stoppe eller begrænse sine leverancer af gas til Ukraine.
Det russiske Gazprom begrænsede i 2006 og i 2010 leverancerne til Ukraine.
Ukrainerne truer med at bringen sagen for en international retsinstans, der skal afgøre uenigheden.
Den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, lovede fredag, at USA og andre lande vil hjælpe Ukraine med at forhindre lande som Ruslan i at bruge energi som"politisk våben."
Både USA og EU har varslet dybe økonomiske sanktioner, hvis Rusland optrapper situationen. Sanktioner, som også kan få økonomiske konsekvenser for andre end Rusland især på grund af flere EU-landes afhængighed af russisk gas.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde