Rusland bygger fabrik til masseproduktion af kamikazedroner
Dronerne, af typen Shahed-136, ventes at blive brugt til angreb mod ukrainsk energiinfrastruktur. (Arkivfoto). Foto: Stringer/Reuters
Satellitbilleder viser, at Rusland er i gang med at opføre en fabrik, der skal masseproducere kamikazedroner.
Rusland har påbegyndt byggeriet af en fabrik, der skal masseproducere iranskdesignede kamikazedroner.
Det viser satellitbilleder ifølge en rapport fra den amerikanske nonprofitorganisation Instituttet for Videnskab og International Sikkerhed (Isis).
Dronerne, af typen Shahed-136, ventes at blive brugt til angreb mod ukrainsk energiinfrastruktur.
- Vinteren nærmer sig med hastige skridt ... Rusland ventes at sætte skub i sine angreb med Shahed-136 mod Ukraines meget vigtige energiinfrastruktur og skabe brutale leveforhold for den civile befolkning, lyder det i rapporten.
Satellitbillederne stemmer overens med en lækage af fabrikkens grundtegning, som avisen The Washington Post fik adgang til tidligere på året.
Ifølge andre lækkede dokumenter har Rusland planer om at forbedre den iranske fremstillingsproces og i sidste ende udvikle dronernes evner.
Desuden kan man på satellitbillederne se, at andre bygninger og et sikkerhedshegn er i gang med at blive opført.
Instituttet vil have USA til at indføre sanktioner mod fabrikkens ejer, JSC Alabuga, og dets tilknyttede selskaber.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, opfordrede søndag sit land til at forberede sig på russiske angreb på energiinfrastruktur den kommende vinter.
Sådanne russiske angreb forårsagede sidste vinter omfattende strømsvigt på tværs af Ukraine.
Fabrikken ligger cirka 800 kilometer øst for hovedstaden Moskva i den russiske republik Tatarstan.
Den russiske stat ejer 66 procent af JSC Alabuga, mens Tatarstan ejer de resterende 34 procent.
Det Hvide Hus oplyste i juni, at Rusland og Iran tilsyneladende var i gang med at øge det fælles forsvarssamarbejde.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker