Rusland dropper Kaliningrad-missiler

Rusland opstiller alligevel ikke missiler i Østersø-enklaven Kaliningrad.

Det russiske nyhedsbureau Interfax skriver fredag, at planen om at opstille såkaldte Iskander-missiler er droppet.

Det sker, efter at USA torsdag meddelte, at det amerikanske missilskjold i Polen og Tjekkiet alligevel ikke realiseres.

I januar i år sagde generalstaben i Moskva, at missilplanen foreløbig var suspenderet, fordi der lød nye toner fra præsident Barack Obama og hans regering om missilskjoldet.

Nu ser det så ud til, at planen helt er begravet.

/ritzau/AFP

Ruslands planer om at opstille missiler i Kaliningrad er afblæst, efter at USA dropper missilskjoldet i Østeuropa.

Offentliggjort Sidst opdateret