Rusland suspenderer en aftale med Iran om at levere forsvarsraketter af typen S-300. Det sker som en konsekvens af de sanktioner mod Iran, som FN's Sikkerhedsråd vedtog onsdag.
Det skriver nyhedsbureauet Interfax.
- Det er obligatorisk at leve op til beslutningen i FN's Sikkerhedsråd, og Rusland er i den henseende ikke en undtagelse, siger en kilde i det russiske statsorgan, som overvåger våbensalg til Iran.
- Naturligvis vil kontrakten om levering af S-300-raketforsvarssystemer blive fastfrosset, siger kilden.
Rusland indgik kontrakten om S-300 for flere år siden, men raketforsvarssystemet er ikke blevet leveret endnu. Det skyldes politisk pres fra USA og Israel, som frygter, at det vil øge Irans militære kapacitet drastisk.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde