Rusland efterlyser Navalnyjs kone for ekstremisme
Julia Navalnyjs mand, Aleksej, døde i februar i en straffekoloni i Sibirien tidligere i år. Hun har beskyldt præsident Vladimir Putin for at være skyld i den russiske politikers død. Foto: Annegret Hilse/Reuters
Julia Navalnyj beskylder præsident Putin for at stå bag hendes mands død og kalder ham en tyv og morder.
Den afdøde russiske politiker og systemkritiker Aleksej Navalnyjs kone, Julia, er tirsdag blev sat på en russisk liste over eftersøgte for at være deltager i en "ekstremistisk gruppe".
Det har en domstol i Moskva afgjort.
Julia Navalnyj, der lever i eksil, vil således, hvis hun vender tilbage til Rusland, risikere at blive anholdt straks ved ankomsten.
Da Vladimir Putin i maj blev genindsat som præsident efter et valg, kaldte hun ham "en løgner, en tyv og en morder".
En af Putins hidtil største politiske modstandere i Rusland var Aleksej Navalnyj. Han døde i februar i en straffekoloni i Sibirien.
Mens de russiske myndigheder har oplyst, at oppositionspolitikeren døde af naturlige årsager, mener hans enke, at han blev slået ihjel. At Putin er den hovedskyldige.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned