Et stor flertal af russerne mener, at korruptionen i landet er blevet værre i de 10 år, Vladimir Putin har været frontfigur i russisk politik. Det viser en ny undersøgelse.
Forværringen er sket samtidig med, at Putin, der var præsident mellem 2000 og 2008 og premierminister siden da, har haft netop bekæmpelse af korruptionen som et af sine højeste prioriteter.
60 procent af den russiske befolkning mener, at korruptionen er blevet værre siden 2000. I en tilsvarende undersøgelse i 2005 mente 45 procent, at korruptionen var blevet værre med Putin ved roret i Kreml.
Kun 16 procent af russerne mener, at myndighederne gør noget for at bremse korruptionen, viser undersøgelsen, der er gennemført af meningsmålingsinstituttet Levada Center.
I fjor viste en undersøgelse fra Transparency International, at Rusland hører til i den tunge ende på en liste over korrupte lande. Som nummer 146 af 180 lande er Rusland et af de mest korrupte lande. Finland, New Zealand og Danmark er de mindst korrupte lande og er nummer et, to og tre.
Det anslås, at korruptionen koster op mod 1500 milliarder kroner hvert år i Rusland og udgør den værste trussel mod økonomisk udvikling i landet.
Udenlandske virksomheder henviser hele tiden til, at korruption er et af de værste bremseklodser for at gøre forretning i Rusland.
Dmitrij Medvedev indrømmede i en tale for en uge siden, at der reelt ikke er gjort fremskridt i kampen mod bestikkelse og korruption, siden han blev præsident for to år siden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde