Rusland retter en kraftig kritik af USA, efter at Thailand har udleveret den formodede russiske våbensmugler Viktor Bout til Washington.
- Ud fra et juridisk synspunkt er der ikke nogen rationel forklaring eller berettigelse, siger det russiske udenrigsministerium i en erklæring og tilføjer, at det alene er et usædvanligt stærkt amerikansk pres, som har ført til, at Bout bliver fløjet til USA tirsdag.
Den russiske erklæring beskylder USA for indblanding i Thailands interne juridiske processer, og Moskva siger, at det vil gøre alt for at støtte den 43-årige russer.
Bout, der også er blevet kendt som "Dødens Købmand", sættes i forbindelse med terrorismeanklager, og udleveringen kommer efter langstrakte juridiske stridigheder.
Han er tidligere sovjetisk jagerpilot og blev anholdt i marts 2008 under en operation i Bangkok, hvor amerikanske efterretningsagenter udgav sig for at være colombianske Farc-oprørere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker