Ambassadør Vitalij Churkins udtalelser kommer, efter FN's Sikkerhedsråd har diskuteret et resolutionsforslag stillet af Frankrig, Storbritannien, Marokko og andre arabiske lande.
Rusland, der traditionelt har været en af Irans stærkeste allierede, anklager Den Arabiske Liga for at tvinge en resolution mod Syrien igennem og nogle af medlemmerne for at underminere bestræbelserne på at finde en politisk løsning på krisen i Syrien.
Den nye europæisk-arabiske resolution bakker op om Den Arabiske Ligas planer om at få præsident Bashar al-Assad til at træde tilbage, så der kan blive afholdt valg.
Den støtter Den Arabiske Ligas sanktioner uden kræve internationale aktioner.
Rusland nedlagde sammen med Kina veto mod en forslået resolution mod Syrien i oktober sidste år. De to lande anklagede i den forbindelse de vestlige lande for at ville tvinge et systemskifte igennem i Syrien.
Rusland har siden foreslået sin egen resolution, der dog ikke har ført til yderligere samtaler.
Vitalij Churkin siger, at den russiske delegation har forklaret, hvad Rusland anser for at være uacceptabelt. Rusland vil næppe støtte resolutioner, der indeholder sanktioner eller en våbenembargo mod Syrien.
- Den europæisk-arabiske tekst ikke bare ignorerer vores grænser, men har derudover elementer, som vi finder uacceptable af principielle årsager, siger Churkin.
Den russiske ambassadør siger, at Den Arabiske Liga og resolutionen forsøger at tvinge en løsning igennem i Syrien, før der har været forhandlinger.
- Sikkerhedsrådet kan ikke bare tvinge løsninger ned over hovedet på landene i forskellige kriseområder, siger ambassadøren.
Han tilføjer dog, at Rusland er klar til at deltage i yderligere forhandlinger om resolutionen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde