Rusland forærer Kim Jong-un autograf fra første mand i rummet
Her ses Nordkoreas leder, Kim Jong-un (til højre), da han blev taget imod af Ruslands minister for naturressourcer, Aleksandr Kozlov (til venstre), ved togstationen i Khasan. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Et billede af Jurij Gagarin med kosmonautens autograf er blevet foræret til Nordkoreas leder, Kim Jong-un.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Da Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i de tidlige morgentimer onsdag trillede over grænsen til Rusland i sit privattog, blev han mødt med gaver fra den russiske regering.
Det skriver det russiske statslige nyhedsbureau Tass.
Kim Jong-un besøger i disse dage Rusland, hvor han ventes at skulle mødes med præsident Vladimir Putin på den østligste af Ruslands to primære rumaffyringsstationer, Kosmodrom Vostotsjnyj.
Men først var det Ruslands minister for naturressourcer, Aleksandr Kozlov, som stod klar til at give hånd til den nordkoreanske leder i den lille grænseby Khasan.
Ifølge hans ministerium gav Kozlov tre historisker fotografier til Kim Jong-un.
Annonce
- To af billederne viser grupper af sovjetiske kosmonauter (det russiske begreb for astronauter, red.), heriblandt Jurij Gagarin. Et foto viser Sergej Koroljov (russisk rumraketdesigner, red.). Personerne på disse billeder har også sat deres autografer, hvilket i sandhed gør dem unikke, skriver ministeriet.
Jurij Gagarin blev i april 1961 den første mand i rummet nogensinde.
Jurij Gagarin blev i april 1961 den første mand i rummet, da han som en del af Vostok 1-missionen blev sendt i kredsløb om Jorden. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Kim Jong-un skal senere på sit statsbesøg mødes med Putin, hvor der i Vesten er frygt for, at den nordkoreanske leder vil love at bidrage med våben til den russiske krig i Ukraine.
Turen til Rusland er Kim Jong-uns første i næsten fire år, skriver det nordkoreanske statslige nyhedsbureau KCNA ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er desuden hans første udenlandsbesøg, siden coronapandemien tog sit greb i verden og fik en lang række lande til at lukke deres grænser.
Ifølge nyhedsbureauet sker besøget nu for at genopfriske forholdet mellem Rusland og Nordkorea på et "friskt og højere niveau".
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker