Rusland forbereder ny offensiv fase i krigen i Ukraine
Ukraine siger, at mindst 40 mennesker er blevet dræbt under russiske granatbombardementer af civile byområder i de seneste tre dage. Her er det en boligblok i Tjuhuiv i Kharkiv-regionen, der blev ramt lørdag. Foto: State Emergency Service Of Ukrai/Reuters
Russerne har ifølge Ukraine sendt raketter indover byer i Ukraine og dræbt snesevis af mennesker.
Rusland gør forberedelser til en ny offensiv fase i krigen i Ukraine, siger en talsmand for den ukrainske efterretningstjeneste.
Vurderingen kommer efter udmeldinger i Rusland om, at de russiske militære operationer vil blive optrappet "i alle operationelle områder".
De seneste dage har russerne sendt mange raketter og missiler indover byer i Ukraine og dræbt snesevis af mennesker ifølge Ukraines regering.
- Der er ikke blot tale om angreb fra luften og havet, siger Vadym Skibitskji, talsmand for Ukraines militære efterretningstjeneste.
- Vi kan se granatbombardementer langs hele frontlinjen. Russerne gør samtidig aktiv brug af taktiske luftangreb og angrebshelikoptere, tilføjer han.
- Det er tydeligt at se, at der gøres forberedelse til den næste fase i offensiven, siger han videre.
Tidligt søndag eftermiddag sagde det russiske forsvarsministerium, at det havde nedskudt en ukrainsk MI-17 helikopter og et SU-25 fly.
Ministeriet sagde samtidig, at et missilangreb havde ødelagt et våbendepot i Odessa med harpunmissiler givet til ukrainerne af Nato.
Det ukrainske militær venter en offensiv mod Slovjansk, som er en symbolsk vigtige by i regionen Donetsk i det østlige Ukraine.
Det britiske forsvarsministerium, der dagligt udsender opdateringer om krigen, siger, at Rusland forstærker dets forsvarsstillinger i de områder af det sydlige Ukraine, som det har besat.
Ukraine siger, at mindst 40 mennesker er blevet dræbt under russiske granatbombardementer af civile byområder i de seneste tre dage.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker