Rusland forbyder billede af præsident Putin i drag
Den pyntede udgave af Putin gik verden rundt under protester imod landets behandling af homoseksuelle.
Rusland har forbudt et verdenskendt billede af præsident Vladimir Putin malet som dragqueen med lyserød læbestift og sminkede øjne.
Det antyder nemlig, at præsidenten har "en ikkestandardiseret seksuel orientering", skriver britiske The Guardian.
Det photoshoppede billede er derfor blevet tilføjet som nummer 4071 på det russiske justitsministeriums lange liste over "ekstremistiske materialer", der har i alt 4074 optegnelser.
Den pyntede udgave af Putin gik verden rundt under protester imod landets behandling af homoseksuelle.
Russiske love, som blev indført i 2013, gør det blandt andet ulovligt at tale om homoseksualitet på positiv eller opbakkende vis.
Der er dog flere forskellige versioner af Putin i drag, viser det sig ifølge The Guardian.
Og det er derfor lidt usikkert, hvilket billede der helt præcist er landet som nummer 4071 på listen over ulovlige ekstremistiske materialer.
Ifølge den russiske avis The Moscow Times er forbuddet et resultat af en dom, som blev afsagt i en regional domstol sidste år.
En mand ved navn A.V. Tetsov lagde billedet op på nettet sammen med andre fotografier, der blandt andet viser Putin i naziuniform sammen med premierminister Dmitrij Medvedev.
Domstolen forbød rækken af billeder, som Tetsov havde lagt op.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned