Det russiske parlament har vedtaget en lov, som indfører flere restriktioner imod demonstrationer.
Med den nye lov er det ulovligt for enhver, som tidligere er dømt for at have organiseret en ulovlig demonstration, at søge om tilladelse til at demonstrere, skriver nyhedsbureauet Interfax.
Parlamentet er domineret af partier, som er loyale over for Kreml, og loven regnes af iagttagere for et tilbageskridt for oppositionen.
Menneskeretsaktivister siger, at præsident Dmitrij Medvedev i lighed med sin forgænger, premierminister Vladimir Putin, strammer skruen over for oppositionen.
Tidligere på ugen var der ellers håb om, at der var ved at ske et tøbrud. Da gav myndighederne for første gang i lang tid oppositionen tilladelse til at holde demonstration på Triumfpladsen i Moskva.
Men der er siden sat en begrænsning på. Højest 200 personer må deltage.
Oppositionen havde bedt om tilladelse til en demonstration med 1500 deltagere, men det blev betegnet som en "provokation".
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie