Præsident Putin har hurtigt svaret Anders Fogh og ændrer nu Ruslands militærdoktrin. Foto: Mikhail Metzel/AP/POLFOTOMikhail Metzel/AP/POLFOTO
Nato-udvidelsen og krisen i Ukraine er nye trusler mod Rusland, siger rådgiver i den russiske ledelse.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Rusland vil ændre sin militærdoktrin som svar på Nato's udvidelse og situationen i Europa og Ukraine, siger en sikkerhedsrådgiver i Kreml.
- Den kendsgerning, at Nato-medlemsstaternes militære infrastruktur kommer tættere på vore grænser, herunder via udvidelse, vil fastholde det som en af de eksterne trusler for den russiske føderation, siger Mikhail Popov.
Han sidder i ledelsen for Kremls sikkerhedsråd.
Nato-udvidelsen, han henviser til, gælder de østeuropæiske og baltiske lande, der inden for de sidste 15 år er blevet medlemmer af forsvarsalliancen. Næsten alle var tidligere domineret af Sovjetunionen.
Til nyhedsbureauet RIA nævner Popov USA's planer om et raketforsvar og situationen i Ukraine som andre trusler mod Ruslands sikkerhed.
Annonce
Han fortæller ikke på hvilken måde, den russiske militærdoktrin skal ændres.
Nato bebudede mandag, at det vil forstærke sin tilstedeværelse i det østlige Europa for at beskytte medlemslandene.
Der skal etableres en udrykningsstyrke på flere tusinde soldater, der hurtigt kan udstationeres i Østeuropa og de baltiske lande i tilfælde af en truende konflikt med Rusland.
Prorussiske separatister i det østlige Ukraine er i krig med centralregeringen i Kijev, og Vesten mener, de har sikre tegn på, at russiske styrker deltager i krigen mod Ukraine.
Præsident Putin har hurtigt svaret Anders Fogh og ændrer nu Ruslands militærdoktrin. Foto: Mikhail Metzel/AP/POLFOTOMikhail Metzel/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde