Rusland hævder at have ramt ukrainske speedbåde
Ifølge det russiske forsvarsministerium har soldater sænket fire ukrainske militærbåde med soldater om bord.
Fire amerikansk producerede militærbåde med ukrainske soldater er natten til mandag blevet skudt i sænk af russiske luftfartøjer.
Det hævder Rusland, hvis forsvarsministerium har beskrevet hændelsen på beskedtjenesten Telegram.
Ifølge forsvarsministeriet er der tale om i alt fire både produceret af den amerikanske virksomhed Willard Marine.
Forsvarsministeriet hævder, at de ukrainske soldater havde kurs mod Kap Tarkhankut, som ligger på den vestlige side af halvøen Krim. Krim blev i 2014 besat og annekteret af russiske styrker, og Rusland anser i dag øen for værende deres.
Ifølge det russiske forsvarsministerium blev de amerikanskproducerede både opereret af ukrainske soldater.
Rusland melder ikke noget om, hvorvidt soldaterne er døde. Ukraine har mandag morgen ikke kommenteret hændelsen endnu.
Også onsdag i sidste uge sagde Rusland, at dets styrker havde ødelagt fire ukrainske speedbåde med op mod 50 ukrainske soldater om bord.
Tidligere mandag skrev forsvarsministeriet desuden, at Rusland havde afværget et ukrainsk droneangreb over Sortehavet.
- Ukrainske droner blev ødelagt i luften over Sortehavet nær Krim-halvøen, skrev det på Telegram.
Krim blev sidst angrebet i lørdags, da Rusland ødelagde tre ukrainske flådedroner, der angreb Kertsjbroen, der forbinder halvøen med det russiske fastland.
Den ukrainske regering har gentagne gange sagt, at det sigter mod at tage Krim tilbage.
Den 24. august sagde Ukraine, at det vajede det ukrainske flag på Krim - en symbolsk sejr, mens landet for anden gang fejrede uafhængighedsdag i krigstid.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned