Rusland hævder at have stoppet drone fra USA
Ifølge Rusland foretog en amerikansk drone en U-vending væk fra område i Sortehavet, da russisk fly ankom.
Ruslands forsvarsministerium siger, at det lørdag konfronterede en amerikansk drone for at "forhindre en krænkelse af den russiske statsgrænse".
Rusland siger ifølge AFP, at det var drone-modellen MQ-9 Reaper, som skulle tilhøre det amerikanske flyvevåben.
Ifølge russiske oplysninger foretog den amerikanske rekognosceringsdrone en U-vending væk fra området i Sortehavet, da det russiske fly nærmede sig.
- Dronen drejede væk, da det russiske jagerfly nærmede sig, og den krænkede ikke russisk territorium, hedder det i en udtalelse fra det russiske forsvarsdepartement lørdag.
USA har ikke kommenteret hændelsen. Oplysningerne er desuden ikke bekræftet af uafhængige kilder.
Meget tyder på, at Sortehavet, der grænser op til både Rusland og Ukraine, har fået en ny central rolle i konflikten mellem de to lande.
Der er i den seneste tid sket et stort antal angreb til søs. Ukraine har i weekenden angrebet to forskellige russiske skibe i løbet af mindre end 24 timer.
Spændingerne er også taget til mellem Rusland og USA efter en række episoder i de seneste måneder over Sortehavet og Østersøen, hvor russiske og vestlige fly har været involveret.
I midten af marts kolliderede en amerikansk Reaper-drone med et russisk kampfly over Sortehavet.
Rusland hævdede i maj, at landet havde afskåret fire amerikanske, strategiske fly fra at komme ind i russisk luftrum over Østersøen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde