Eventyrere med penge på lommen må udskyde deres planer om at besøge Den Internationale rumstation (ISS), som er i kredsløb om Jorden. Russerne har ikke plads til dem.
USA indstiller til efteråret sit rumfærgeprogram - der er kun planlagt yderligere fire rumfærgemissioner - og så bliver Rusland ene om at fragte personer til og fra ISS.
Rusland bruger Sojuskapsler, der har plads til tre personer, til opgaven, og de russiske rumfartsmyndigheder får travlt. Ikke blot fordi Sojus-kapslerne skal klare opgaven alene, men også fordi antallet af personer, der er om bord i ISS, er øget fra tre til seks i takt med, at rumstationen er blevet større.
- I år vil vi se den sidste rumfærgemission, og fra da af bliver Rusland ikke blot den eneste nation, der sender folk derop, Rusland bliver også ene om at stå for ISS-besætningens sikkerhed, siger Sergej Krikalijov, leder af De Russiske Kosmonauters Træningscenter uden for Moskva.
- Hvad rumturister angår, er der nu en besætning på seks på ISS, og det bliver umuligt at fragte en turist til ISS, hver gang der er udskiftning. Der vil i nogen tid være en pause med disse rejser, tilføjer Krikalijov.
Den seneste rumturist var den canadiske cirkusmilliardær Guy Laliberte. Han var den syvende rumturist og besøgte ISS i oktober i fjor. Han betalte 35 millioner dollar, omkring 175 millioner kroner, for turen i en Sojuskapsel.
USA arbejder på at bygge et nyt fartøj, der kan afløse rumfærgerne, men det er ikke klart, hvornår det er flyvefærdigt. De mest optimistiske bud lyder på 2014.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde