Rusland indfrir præsidentbøn og sender styrker til Kasakhstan
Kasakhiske styrker bekæmper demonstranter på en stor plads i byen Almaty. Rusland har torsdag sendt fredsbevarende styrker til Kasakhstan.
Foto: Mariya Gordeyeva/Reuters
Mariya Gordeyeva/Reuters
Rusland har sendt fredsbevarende styrker til Kasakhstan efter anmodning om hjælp fra præsidenten.
En russisk-ledet militæralliance har torsdag sendt tropper til Kasakhstan.
Der skal de ifølge russiske sikkerhedsmyndigheder hjælpe med at få styr på urolighederne i landet.
Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.
Styrkerne er sendt til Kasakhstan, efter at landets præsident, Kassym-Jomart Tokajev, har bedt sine naboer om hjælp.
Troppernes primære opgaver er fredsbevarende. Det vil sige, at de skal beskytte staten og militære faciliteter. Derudover skal de hjælpe med at opretholde lov og orden i Kasakhstan.
Landet er plaget af uro, efter at protester over stigende priser på brændstof har taget til over de seneste dage.
Ifølge Reuters er det russiske faldskærmssoldater, som er ankommet til Kasakhstan.
Tropperne er en del af den kollektive sikkerhedspagt. Det er en militæralliance mellem Rusland og lande i Østeuropa.
Det er en pagt mellem Rusland, Hviderusland, Armenien, Tadsjikistan og Kirgistan og Kasakhstan.
Det fremgår ikke, hvor mange styrker fra pagten der er sendt til Kasakhstan.
Ifølge en erklæring er russiske styrker ankommet til Kasakhstan. De er allerede begyndt at udføre deres opgaver, hedder det.
For tredje dag i træk er der voldsomme protester i Kasakhstan. Hundreder af demonstranter er på gaderne i landets største by, Almaty. De har angiveligt forsøgt at storme en række administrative bygninger i byen.
En talsmand for politiet har torsdag oplyst, at "dusinvis" af demonstranter er blevet dræbt natten til torsdag.
- I nat forsøgte ekstremistiske kræfter at storme administrative bygninger, politistationen i Almaty samt flere lokale politiafdelinger. Dusinvis af gerningsmænd blev elimineret, siger polititalsmand Saltanat Azirbek ifølge flere nyhedsbureauer.
I alt er mere end 1000 personer kommet til skade under urolighederne. Det oplyser sundhedsministeriet torsdag.
Onsdag faldt regeringen på grund af urolighederne.
Kasakhstan har erklæret undtagelsestilstand i hele landet som følge af de voksende protester. Den er i kraft frem til 19. januar.
Situationen beskrives som den største udfordring mod det autoritære styre i Kasakhstan i årtier.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker