Rusland: Ja til OSCE-observatører i Ukraine
Rusland har lørdag udtrykt håb om, at det vil lykkes OSCE-missionen i Ukraine at finde en løsning på landets interne problemer, mens det understreges, at observatørerne skal holde sig fra Krim, efter at halvøen var overtaget af styret i Moskva.
- Den russiske side håber, at et neutralt og objektivt arbejde fra de internationale observatørers side vil hjælpe med at løse den interne krise i Ukraine, hedder det i en erklæring fra Ruslands udenrigsministerium.
Videre hedder det, at "missionens mandat afspejler de nye politiske og lovmæssige realiteter, mens den ikke er udvidet til Krim og Sevastopol, som er blevet en del af Rusland."
Rusland håber, at OSCE-observatørerne vil hjælpe til med at afslutte den "omsiggribende nationalistiske banditvirksomhed" og "ultraradikale tendenser" i Ukraine.
Tidligere på ugen har Rusland blokeret for at sende OSCE-observatører til Ukraine tre gange. Russerne droppede deres modstand, efter at FN's generalsekretær Ban Ki-moon opfordrede præsident Vladimir Putin til at støtte udsendingen af dem.
Flere end 50 militære observatører fra det Wien-baserede OSCE har forsøgt at komme ind på Krim-halvøen for to uger siden, men de blev gentagne gange afvist ved grænsekontrolposter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker