Rusland kan bekrige Ukraine med samme intensitet mindst to år mere
Et russisk angreb ramte torsdag Nikopol i det sydlige Ukraine. På billedet ses ødelæggelserne på et storcenter. Foto: Mykhailo Moskalenko/Reuters
Rusland fortsætter ufortrødent sin invasion af Ukraine og har styrket sin hær. Russerne har ressourcerne til meget mere krig, vurderer efterretningstjenester.
Ritzau RitzauBjarke Alsing Holst, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Vesten forsøger at smide grus i den russiske krigsmaskine.
Den ene sanktion efter den anden er blevet indført med henblik på at ramme den russiske økonomi. Og dermed ressourcerne til at føre krig mod Ukraine.
Men Rusland står ikke til at løbe tør for kræfter lige foreløbig.
Ruslands nabo Litauen har fået to af dens efterretningstjenester til at kigge på, hvordan udsigterne ser ud.
De konkluderer, at høje oliepriser, undvigelse af sanktioner og investeringer gør, at Rusland har ressourcer nok til at føre krig mod Ukraine med samme intensitet som nu i mindst to år mere.
Annonce
En intensitet, som Ukraine for tiden har svært ved at matche. Russerne har i disse måneder overhånden på slagmarken.
Rusland har desuden reformeret og styrket sin hær i 2023.
The world has sufficient capacity to produce weapons to ensure protection. Those weapons are needed right now to protect human lives. The decisions must be made now, not later, to protect people who endure terrorist attacks day and night.
— Volodymyr Zelenskyy / ????????? ?????????? (@ZelenskyyUa) March 6, 2024
- Moskva er i stand til at evaluere fra lærte lektier og forbedre effektiviteten i kamp, lyder det videre i rapporten.
Russerne er også godt på sporet i forhold til at udvide den militære indsats ved grænserne til Nato-lande. Det oplyser tjenesterne ifølge Reuters.
En vurdering, der stemmer overens med meldinger fra Rusland.
Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, sagde tirsdag, at russerne har forstærket styrkerne i både nord og vest.
Det sker, fordi Nato efter russisk opfattelse skruer op for tilstedeværelsen ved de russiske grænser.
Litauen er et af de Nato-lande, der grænser op til Rusland. Landet har den tungt bevæbnede russiske eksklave Kaliningrad liggende sydvest for sig.
Mod øst har Litauen, som engang var styret fra Moskva, grænser til den russiske allierede Belarus.
I over to år har ukrainske styrker stået imod russiske angreb. De står stadig imod, men har det svært, blandt andet fordi støtten fra Vesten er dalet i forhold til tidligere under krigen. Foto: Rfe/RL/Serhii Nuzhnenko/Reuters
Det mærkes i Litauen. Ifølge rapporten forsøger både russiske og belarusiske efterretningstjenester i højere grad end tidligere at rekruttere litauere.
Annonce
I Litauen var der sidste år en række eksempler på, at borgere blev anholdt anklaget for at dele oplysninger med Belarus.
På den led strækker krigen sig allerede ud over de russiske og ukrainske grænser. Men den kan potentielt brede sig til mere af Europa.
Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra den russiske officer Vladimir Zarudnitskij. Han er leder af den russiske hærs militærakademi og er en vægtig stemme i Rusland.
- Muligheden for en eskalering af konflikten i Ukraine - fra udvidelsen af deltagere i en stedfortræderstyrke brugt til militær konfrontation mod Rusland til en krig i fuld skala i Europa - kan ikke udelukkes.
- Den primære kilde til militære trusler mod vores stat er den antirussiske politik hos USA og dets allierede. De forsøger at svække Rusland på alle mulige måder, lyder det fra officeren ifølge det russiske nyhedsbureau Ria.
Vurderingen er han kommet med i en artikel i en udgivelse fra det russiske forsvarsministerium.
Ukrainske soldater ses nær frontlinjen, der ikke har rykket sig meget de seneste mange måneder. Russerne har dog overhånden og har små fremskridt for tiden. Foto: Rfe/RL/Serhii Nuzhnenko/Reuters
Han mener også, at sandsynligheden for, at Rusland bliver trukket ind i nye militære konflikter, er steget "markant".
Krigen i Ukraine har varet over to år. Den slider på både Rusland og Ukraine.
Men også på Vesten. Vestlige lande har sværere end tidligere under krigen med at sikre nok støtte til Ukraine.
Støtte, der er altafgørende, fordi Ukraine i øjeblikket har svært ved at stå imod russerne.
Annonce
/ritzau/
Krigens gang
* Rusland har momentum i krigen. Ukraine får ikke støtte i samme omfang som tidligere fra Vesten, og der er meldinger om, at ukrainerne mangler militært udstyr og ammunition og derfor ikke kan stå lige så godt imod de russiske angreb som tidligere.
* Frontlinjen rykker sig imidlertid ikke meget. Den har i store træk været den samme længe - i ni måneders tid - men russerne har små fremskridt og vandt i februar efter langvarige angreb kontrol over den symbolsk vigtige by Avdijivka i det østlige Ukraine.
* Det ukrainske militær sigter efter at stabilisere situationen på slagmarken hurtigst muligt. Man vil desuden gøre klar til en modoffensiv senere i år, oplyser Oleksandr Pavljuk, som er chef for Ukraines væbnede landstyrker.
* Rusland har ifølge Ukraine også en plan klar for en ny offensiv. Ukraine venter, at den finder sted i løbet af foråret eller sommeren.
Seneste artikler
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Der var sommerfugle i maven før historisk broløb
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Mest læste artikler
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted